Vedtægter

Grundejerforeningen Abildvang

😲§1 Foreningens navn, hjemsted og formål

Foreningens navn er grundejerforeningen "Abildvang". Foreningens hjemsted er Sorø Kommune under Sorø ret, der er foreningens værneting.

Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningens område hørende parceller, fællesarealer og veje.

Grundejerforeningen er berettiget til at fremskaffe og administrere de midler, der skal anendes til realisering af foreningens formål, herunder fastsætte nærmere regler for, hvorledes medlemmerne skal betale bidrag.

De af foreningen til gennemførelse af nævnte foreningsformål trufne bestemmelser er fuldt bindende for de enkelte medlemmer.

Foreningens bestyrelse skal berettiget til at udfærdige et ordensreglement.  Ordensreglementet, der skal vedtages af generalforsamlingen med over 50% flertal, træder i kraft fra det tidspunkt, det er udsendt til medlemmerne.

Grundejerforeningen skal stå for vedligeholdelsen af beplantningen, legeredsaber og andet inventar på fællesarealerne jf. lokalplan nr. 80. Grundejerforeningen skal tillige forestå renholdelse og vintervedligeholdelse på det til foreningen hørende vejnet.

Fællesarealer, vejnet, stier og beplantninger, der skal vedligeholdes af grundejerforeningen jf. lokalplan nr. 80 overdrages til grundejerforeningen, når de er færdiggjort, hvilket bl.a. indebærer beskæring af beplantning , samt fjernelse af evt. affald. Overdragelsen kan dog tidligst finde sted, når mindst halvdelsen af parcellerne er solgt.

§ 2 Grundejerforenings medlemmer.

Foreningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af solgte parceller, der er omfattet af lokalplan nr. 80.

Sorø Kommune er ikke medlem af grundejerforeningen, men skal til enhver tid holdes orienteret om betyrelsen sammensætning og adresse.

Når et medlem overdrager sin parcel eller på anden måde ophører at være ejer af denne, er vedkommende fra overtagelsesdagen ophørt at være medlem af foreningen, og kan intet krav rette mod dennes formue.

Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog tillige vedbliver at hæfte for evt. restancer overfor foreningen, indtil den nye ejer har berigtiget restancerne og overtaget forpligtelserne. Både den tidligere og den nye ejer er pligtig at anmelde ejerskifte til foreningen ved dennes kasserer og i forbindelse med hermed oplyse foreningen om den nye ejers navn, bopæl, samt parcellens nr. og matrikelnummer.

§ 3 Kontingent.
Foreningen hæfter i forhold til tredjemand ikke solidarisk for foreningens forpligtelser. I forhold til foreningen hæfter medlemmerne pro rata (for hver sin del), hvilket også skal gælde tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.

Der betales for hver parcel et årligt kontingent til foreningens administration og øvrige udgifter, såsom vedligeholdelse af vejnet, beplantning på fællesarealer, vendepladser og sti, og som betales senest d.1.oktober. Ved indmeldelse efter d.1. oktober betales kontingent for den resterende del af året senest d.10. i den følgende måned. Det årlige kontingent fastsættes af den ordinære generalforsamling.

Indbetaling af kontingent kan ske til foreningens girokonto eller andet af grundejerforeningens bestyrelse angivet sted.

Er et medlem mere end 1 måned i restance til foreningen kan det pågældende beløb inddrives af retslig vej, efter at der forinden er givet medlemmet skriftlig påmindelse om inden 10 dage at betale restancen.

Alle omkostninger i forbindelse med inddrivelse betales af vedkommende retant der endvidere skal betale et administrationstillæg for restancen, svarende til 10% af årskontingent.

Er restancen ikke betalt senest 8 dage før en generalforsamling, fortabes både retten til at deltage i denne generalforsamling, samt valgbarhed/stemmeret.

§ 4 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Den indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem under den i medlemsprotokollen anførte adresse.

Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal meddeles hvert enkelt medlem samtidig med indkaldelsen som ledsages af foreløbigt regnskab - indkaldelsen skal tilloige indeholde navnene på de personer, der er på valg.

Det påhviler hvert enkelt medlem i egen interesse at holde foreningen unerrettet om enhver adresseændring.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 10. februar.

Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. På enhver generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1.   Valg af dirigent
2.   Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
3.   Aflæggelse af revideret regnskab.
4.   Behandling af rettidigt indkomne forslag.
5.   Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
6.   Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
7.   Valg af revisor.
8.   Eventuelt.

Under evt. kan der ikke sættes forslag under afstemning.

Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme frist som den ordinære afholdes så ofte som bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter at mindst 25% af foreningens medlemmer - der ikke er i restance til foreningen - til bestyrelsen indgiver skriftlig motiveret begæring med angivelse af dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling, eller hvis påkrav fra kommunen nødvendiggør afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Når en sådan begæring/påkrav  er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 4 uger efter dennes modtagelse.

Generalforsamlingen vælger ved simpelt flertal en dirigent, der på generalforsamlingen afgør tvivlsspørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Hver parcel har 2 stemmer.

Afstemningen sker ved håndsoprækning medmindre generalforsamlingen eller dirigenten finder, at en skriftlig afstemning vil være mere hensigtsmæssig.
  

Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller et medlem af vedkommendes husstand. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end en skriftlig fuldmagt.

Beslutninger på generalforsamlinge træffes ved simpelt flertal.

Over det på generalforsamlingens passerede og besluttetn føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter den har fuld beviskraft i enhver henseende.

Til vedtagelse på en generalforsamling af beslutninger, der går ud på forandring af foreningens vedtægter, ordensreglement, bevilling af midler udover det til administration nødvendige, pålæg af yderligere indskud fra medlemmernes side og optagelse af lån kræves af beslutningen vedtages med mere end 50% af de stemmeberretigede medlemmer. Bestemmelsen om, at medlemmerne ikke hæfter solidarisk overfor tredjemand kan kun ændres ved enstemmighed hos samtlige stemmeberettigede medlemmer.

§ 5 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvori der ikke må være 2 personer fra samme husstand. Derudover vælges 2 suppleanter som ikke må være fra samme husstand som bestyrelsesmedlemmerne. 1 revisor. Suppleanterne, samt revisor, vælges første gang ved første ordinære generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af formand, næstforman og kasserer, samt 2 bestyrelsesmedlemmer. De 2 bestyrelsesmedlemmer vælges første gang ved første ordinære generalforsamling. I tilfælde af formandens forfald, indtræder næstformanden som formand til næste generalforsamling.

Ved stiftende generalforsamling vælges bestyrelsen for en periode frem til første ordinære generalforsamling, hvorefter der vælges for en periode på 2 år ad gangen. Bestyrelsen afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer hvert andet år, dog må formand og kasserer ikke afgå samtidigt. Første valg af formand på den ordinære generalforsamling er derfor for en periode af 2 år og kasserer for 3 år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen ahr den daglige ledelse af foreningens virksomhed.

Der afholdes møde såofte formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Over det under forhandlingerne passerede føres en protokol, der skal fremlægges og godkendes af bestyrelsen på det næstfølgende bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer giver møde. Bestyrelsens beslutninger trææes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 6 Tegningsregler
Ved optagelsen af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. I andre forhold tegnes bestyrelsen af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening, eller 2 bestyrelsesmedlemmer i forening. Kassereren meddeles dog prokura til at disponere over foreningens konto.

§ 7 Revisor og regnskab.
Et medlem af bestyrelsen gennemgår mindst en gang årligt foreningens regnskab, der føres af kasseren efter bestyrelsen nærmere bestemmelse og sikrer sig, at de i regnskabet opførte aktiver er til stede.

Bestyrelsen kan når som helst foretage uanmeldt kasseeftersyn.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret, første regnskabsår dog fra foreningens stiftelse og indtil 31.12.2004. Regnskabet skal tilstilles revisoren inden d.15.2. og skal af denne være revideret såvel talmæssigt som kritisk så betids, at en ekstrakt kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen.

Medlemmernes indbetaling foretages til kasseren, der indsætter foreningens midler i bank, sparekasse eller girokonto i foreningens navn.

§ 8 Særlige bestemmelser
Fremkommer der spørgsmål, hvorom disse love intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved først kommende generalforsamling. I særdeles vigtige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Ingen vedtægter må være i strid med lokalplan, tinglyste deklarationer eller nogen kommunal vedtægt.

Der vil en gang årligt være en arbejdsdag til vedligeholdelse af fællesareal mv. Denne dag fastsættes af bestyrelsen fra år til år, og vil som regel være den anden lørdag i maj måned.