Referat fra bestyrelsesmøder

Grundejerforeningen Abildvang, Bestyrelsesmøde onsdag den 10. april 2024

 

Til stede: Henning Hansen, Michael Madsen, Jens-Erik Larsen, Søren Pii og Ea Matzon (ref.)

Afbud fra: Flemming Hansen

 

Referat

Konstituering

Ea Matzon, formand

Michael Madsen, næstformand

Jens-Erik Larsen, kasserer

 

Siden sidst, herunder evaluering af Generalforsamling

Foreningen gennemførte en velbesøgt generalforsamling.

De fleste har nu haft besøg af Esben i forbindelse med installeringen af fjernvarmen i de enkelte boliger.

Bestyrelsen vil tage initiativ til, at de bliver udarbejdet en oversigt med de opgaver, der skal løses udover selve installeringen af fjernvarmen med henblik på at indhente fælles tilbud hos smed, murer m.v. Der vil i god tid blive taget kontakt til alle, så det bliver muligt at deltage i et fælles tilbud.

Nyere artikler om den bebudede nye grundskyld på fællesarealerne tyder på, at stigningerne ikke vil blive så alvorlige som først antaget. Vi holder os løbende underrettet.

 

Økonomi

Nyt tilbud fra Kasper Nygaard. Det er blevet billigere da det ikke længere er tilladt at sprøjte med gift.

Ønske om et rådighedsbeløb til pasning/ vedligehold af fællesarealerne, bestyrelsen vedtager at der kan bruges op til 1.000 kr. 

 

Klipning og pasning af æbletræerne – Fælles arbejdsdag

Bestyrelsen har sammen med Generalforsamlingen vedtaget, at vi selv skal stå for klipning og pasning af de fælles æbletræer.

Derfor indkalder vi til en fælles arbejdsdag lørdag den 25. maj, hvor vi begynder kl. 9.30. Vi skal beskære de syv æbletræer på det lille fællesareal, så medbring gerne en beskærersaks og et ørnenæb, hvis I har sådan et.

 

Ea skriver til Kasper Nygaard og beder ham gå efter mosegrise på det store fællesareal.

Næste møde i bestyrelsen er onsdag den 18. september kl. 19. Henning Hansen (nr. 6) er vært