Abildvang Park

Beplantning i uge 46 - 2010

 

Ovenstående navn er en munter betragtning, men beplantningen i det nordre areal er nu færdig bortset fra udlægning af flis.

Dermed er det også aftalt med kommunen at bilkørsel og kørsel med landbrugsredskaber ikke mere er tilladt på området. Vi forventer at der bliver placeret store sten ved indgangen af arealet således at kun gående/cyklende trafik kan komme igennem.

Det skal igen understreges at grundejerforeningen ikke er økonomisk involveret i projektet. Grundejerforeningens havegruppe – med hjælp fra Jan nr. 9 og Arne nr. 35 – har udformet projektet og udført det i indeværende uge.

På arealet er plantet følgende træer:

25 stk.  Hvidtjørn – Crataegus Monogyna – er plantet i linien mod Abildvej. Giver

hvide blomster og røde bær.

5 stk. kirsebær Stella – sødkirsebær – med store hjerteformede mørkerøde frugter. Kan anvendes sidst i juli. Selvbestøvende.

5 stk. kirsebær Buttners rote – sødkirsebær – med stor rødgul frugt. Kan anvendes sidst i juli. Kan bestøves af alle andre sorter.

5 stk. æble – Discovery – med røde middelstore frugter. Anvendes i august – september. Sødligt spiseæble.

5 stk. æble – Topaz – med middelstore gulgrøne frugter med røde striber.

Plukkes sidst i oktober. Kan gemmes.

5 stk. æble – Filipa – med middelstore grøngule frugter med rød kind.

Kan anvendes i november – januar.

5 stk. æble – Rød aroma – med middelstore røde frugter. Anvendes i september.

Kan gemmes.

Vi håber fra bestyrelsens side at dette projekt kan få lov at gro og udvikle sig i fred til gavn og glæde for os alle. På nuværende tidspunkt har der allerede fra vore naboers side været adskillige meget positive tilkendegivelser over at der nu er sket noget positivt med arealet.

Med venlig hilsen

Flemming H.